Den første læsning

læsning5

Nu er Anna så småt begyndt at arbejde med bogstaver og ord. Hun starter først i skole efter sommerferien, men det er bare med at gribe det, når interessen er der. Interesserede børn lærer, som en svamp suger vand, hvis man serverer viden for dem på en sjov og stimulerende måde. Men hvordan stimulerer vi som forældre vores børn på en god måde, lige før og når de begynder i skole og skal lære bogstaverne og senere lære at læse?

I virkeligheden har de jo læst længe, så det er slet ikke noget nyt for dem. De har læst billeder og symboler lige så snart, det var genkendeligt for dem. 2-årige børn kan sagtens genkende et Føtex skilt eller ”cars” emblemet, alt efter hvor de er vant til at komme, og hvad de interesserer sig for. Det er heller ikke svært for en 4-årig at genkende piktogrammer som toilet eller handikapplads, hvis bare man en gang har fortalt dem det. Så hjernen er klar, men de skal jo heller ikke paces frem, eller hvad?

Processed with VSCOcam

Her må vi lige huske på, at det kun er os voksne, der har en klar opdeling mellem leg og lektier, fritid og arbejde. For børnehavebørn er alting en leg. Og ofte handler legen om at gå på arbejde eller andre voksenting. For leg handler i sin grundessens om at indhente erfaringer, som man senere kan få brug for. Det gør den ikke mindre sjov af den grund. Derfor kan vi voksne også præsentere ny viden, så den er sjov og giver nysgerrighed til at lære mere. Som forældre har vi endda den fordel, at vi ikke har noget krav om læreplaner hængende over vores hoveder, som mange pædagoger og lærere har.  Vi kan frit vælge de sjoveste metoder (som i min erfaring også er de mest lærerige, sjovt nok).

Derudover elsker vores børn at være sammen med os om en fælles udforskning af noget. Vi skal ikke ”sætte os om bag kateteret”. Vi kan tage børnene i hånden og sammen undersøge verden. Jeg synes ofte, det giver en rigtig god form for samvær med mine børn, for jeg indrømmer, at det er sværere og sværere for mig at lege ”fri leg”. Måske bunder det i, at de kompetencer, som de øver sig på i den frie leg, har jeg opøvet for længst, og derfor bliver legen meningsløs for mig. Men at gå på jagt efter ny viden i fællesskab med dem er stadig lige sjovt og udfordrer mine evner til at lære fra mig på den bedste måde.

Hvis det virker svært at komme i gang med, har jeg her listet nogle konkrete aktiviteter, der understøtter den tidlige læsning, før det bliver til egentlig læsning:

Højtlæsning: Jeg kan ikke understrege nok, at højtlæsning er utroligt sprog- og læsningsstimulerende. Her lærer de, hvad en bog er. De lærer ubevidst, hvilken læseretning vi har i vores sprog. Det er jo hverken en universel eller basal viden. De læser billederne i bogen, samtidig med at vi læser teksten højt. Og allervigtigst får de en kærlighed til de gode historier. Det er den kærlighed til historier og bøger, der skaber en voksen læser – ikke alverdens læsekontrakter og læseteknikker. Teknikkerne er kniv og gaffel, men det der er maden, det der giver litterær næring, vil altid være selve bøgernes indhold. Vælg derfor nogle rigtig gode højtlæsningsbøger, der er underholdende både for dig og for barnet. Jeg har tidligere lavet indlæg her på bloggen med gode ideer til højtlæsningsbøger.

læsning2

Skriv indkøbsliste sammen: Når du skal skrive indkøbsliste, så kan du lade barnet tegne tegninger af tingene ved siden. Du læser højt, hvad der står fx æg, og så tegner barnet æg ved siden af. Hvis du vil udvide legen, kan du tage barnet med ud at handle, og ”læse op” hvad I skal have i butikken. Det er vigtigt, at det er på en dag, hvor I har god tid, for det er bestemt ikke den hurtigste måde at købe ind på. Men rigtig sjovt og lærerigt.

Processed with VSCOcam

Leg med bogstaver: For at kunne læse og skrive skal man jo kunne alle bogstaverne. Vi har nogle bogstaver i træ, vi leger med nogle gange. Så skal man finde noget, der starter med det bogstav. Eller man skal sige lyden. Den ubestridte bogstavkonge er Hr. Skæg fra DR. Se hans programmer sammen, og brug hans små bogstavlege sammen ude i det virkelige liv. Han har også små spil på dr.dk/oline, og han har udgivet et glimrende bogstavspil.

Skriv familiens navne: Man kan sagtens lave bordkort hver eneste aften. Herhjemme har vi jo et spisebord med tavlelak på bordpladen, så det er nemt nok. Men det kan også være på små stykker papir. Familiens forskellige navne indeholder mange forskellige bogstaver. For Anna består det fantastiske også i, at hun så må bestemme, hvor vi andre skal sidde.

bord 9

Syng alfabetsange: Den klassiske alfabetsang (på Mozarts lille melodi) er rigtig god, men der er også andre muligheder. Igen har Hr. Skæg lavet en utroligt god en. Sidst men ikke mindst er der Halfdan Rasmussens klassiske alfabetbog med Ane, der lagde anemoner. Den fås i to udgaver nu – med cd til i to forskellige indspilninger. Jeg kan lide begge to, men jeg kan kun den første udenad. Hvis man har øvet sig nogle gange, kan man fx forkorte en lang køretur ved at starte på alfabetsangene og se, hvor meget man i fællesskab kan huske.

Giv bogstaver og ord personlighed: Det er nemmere at lære at læse, hvis bogstaverne skiller sig ud fra hinanden. Derfor kan man tale om dem og tegne dem, hvor man giver dem lyd og forskellig farve og evt. størrelse. Det lyder måske mærkeligt, men børn lærer også med deres følelser, og det bliver noget nemmere at lære, hvis bogstaverne er gamle venner og nemme at huske fra hinanden. Vi er i øvrigt mange voksne, der stadig har forskellig størrelse og farve på sådan noget som tal og ugedage. Min ældste søn har endda køn på tal og bogstaver. Det er slet ikke så skørt og ualmindeligt, som det lyder 😉 . For mig er alle mandage blå.

Børnestavning: Det er ikke så mange år siden, at de begyndte at arbejde med børnestavning i mange indskolinger rundt omkring i landet. Det er et fantastisk redskab, og man kan sagtens starte på det, før de begynder i skole. Børnene kan til at starte med skrive ”hemmelig skrift”, hvor de skriver små tekster fx til deres egne billeder, som kun de ved betyder. Eller de kan skrive dagbog og læse højt, hvad de har skrevet ved puttetid. Efterhånden som de lærer bogstaverne og deres lyde, begynder de at skrive ”ord”, men det er mere eller mindre fonetisk. Det vigtigste princip er, at vi voksne IKKE MÅ rette dem. Der er ikke nogen forkert måde at stave et ord på i børnestavning. På denne anerkendende måde bliver mange begyndervanskeligheder overstået som en leg. Det er et af de mest fantastiske tiltag i skoleverdenen. Hvis de bare havde haft de metoder, da vi var små.

Til sidst en generel sproglæringskommentar: Føler du, at du bliver nødt til at rette en sproglighed hos dit barn, så gentag sætningen spørgende men på den korrekte måde, så kan barnet svare ja, hvis du har forstået det rigtigt. Derved føler barnet sig ikke irettesat. Ellers er det vigtigste våben tålmodighed. Sproget skal nok falde på plads, hvis vi voksne beholder ja-hatten på og anerkender, at barnet ihærdigt forsøger at få styr på verber og bøjninger. Der er i øvrigt mange voksne, der aldrig har fået det sproglige helt på plads, men det afholder dem ikke fra at ytre sig offentligt. Så behold stenene i lommen, hvis du bare så meget som bor i nærheden af et lille bitte drivhus. Negative voksne lærer børn kun negative ting af.

Der er mange flere sjove og gode måder at gå på jagt efter bogstaver og læsekundskaber sammen med sit barn på. Det vigtigste er tilgangen. Vi skal være anerkendende, ikke rette dem og have nærvær nok til at udnytte hverdagens små muligheder for sjov læring.

Hvis du har flere gode ideer til sjov læring, må du meget gerne dele dem med os andre i kommentarfeltet. Du må også gerne sende mig en mail. Jeg er altid på udkig efter gode ideer.

læsning1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *