Set them free!

Free

I morges da jeg luftede Svend, min efterhånden ret så store og ret så flotte Golden Retriever hvalp, tænkte jeg stolt: ”Det er min hund!”. Men den næste tanke var, at han egentlig er ret meget sin egen. Jeg har bare fået lov til at være den, der må passe på ham og forsøge at give ham et godt liv.

Free2

Det er det samme med mine børn. Jeg kalder dem nok ”mine” børn. Men jeg ejer dem ikke. Hvor det måske er delvist sandt, at jeg ejer Svend, fordi jeg har købt og betalt ham, så er mine børn helt deres egne. Vi kan ikke eje hinanden som mennesker. Vi har fået det privilegium at få lov til at være dem, der er blevet betroet opgaven at passe på hinanden og give hinanden bedre vilkår i livet ved at indgå i nære og trygge fællesskaber, vi kalder familier eller venskaber.

Free3

Der sker et skifte i tankegangen, når jeg går fra at tænke, at jeg “har” mine børn og til at tænke, at jeg har fået opgaven at passe på dem. Jeg tror, der ligger en god ydmyghed i det skifte. At passe på dem vil også sige at opdrage dem og fortælle dem, hvordan man opfører sig, for at give dem bedre vilkår i voksenlivet. Men jeg skal ikke krampagtigt forsøge at dominere dem. Vi vandrer ved siden af hinanden for en kort tid, og jeg vil nå at give dem alt det bedste med. Men jeg kan ikke bestemme, hvad de skal tænke, sige eller gøre.

Free4

Sådan er det også i et parforhold. Som Sting synger: ”If you love somebody, set them free.” Jeg har egentlig nogle gange tænkt om den sang, at det var lidt mærkeligt at lade nogle gå, som man elskede. Men jeg tror ikke, det er det, sangen handler om. Det handler om, at vi ikke krampagtigt skal forsøge at eje hinanden. Hvis man ejer nogen, er man slaveejer. Men den virkelige kærlighed og sammenhørighed mellem to mennesker er et aktivt tilvalg, der skal tages hver dag.

Free5

Det er en stor velsignelse, at vi må dele livet med hinanden og hjælpe hinanden gennem gode og dårlige dage som par, som forældre og børn, som familie og som venner. Men ejerskabet og lænkerne vi holder hinanden i, gør ikke noget godt for samlivet. Hvis vi åbner lågen ind til fugleburet, er det meget muligt, at fuglen bliver hos os af ren og skær kærlighed. Og det er den slags kærlighed, der gør én ydmyg. Et andet menneske har valgt at leve sammen med mig, ikke fordi han skal, men fordi han vil. Han ønsker aktivt at dele livet med mig.

Free6

Jeg forestiller mig også, at forholdet til mine børn, når de bliver store og faktisk flyver ud af fugleburet eller fra reden, bliver baseret på frihed og et gensidigt ønske om fortsat at være en stor del af hinandens liv, hvis jeg ikke på noget tidspunkt forsøger at eje dem. Man kan ikke presse kærlighed ud af ens nærmeste, men man kan give dem frihed til at vælge en til eller fra. Og så give dem de bedst mulige vilkår for at udvikle denne kærlighed gennem tryghed, gensidig respekt og det at blive lyttet til og set hver eneste dag.

Free7

En utrolig stor del af vores liv går med at hige efter anerkendelse. Hvis vi starter i familierne og mellem venner med at give anerkendelse og se og høre hinanden, tror jeg på, at vores verden bliver et skønnere sted. Men man skal starte med at give og ikke at tage og kræve. Det er det, der er så svært. Vi må øve os hver eneste dag.

Free8

At være familie eller ven med nogen er et privilegie. Det er ikke en rettighed.

Free9

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *