Neuroser og mioser

Mioser1Det kan være ret trættende at høre andres sygdomshistorie, med mindre man kan spejle sig i den. Så jeg vil prøve at holde balancen. Og derfor skal dagens indlæg ikke handle om mine forskellige skavanker, men jeg vil tage udgangspunkt i mig selv for at kunne sige noget på et mere generelt niveau.

Mioser10 For jeg tror, det er vigtigt, at vi forstår og reflekterer over, at livet ikke er det glansbillede, folk serverer på facebook eller i reklamer. Jo, vi forstår det nok med vores hjerner og logik, men vi reflekterer nok ikke så meget over det. Så det får af og til fat i vores følelser.

Følelsen af at være den eneste med et uperfekt og besværligt liv. Kender du den? Den kan gøre mange ting ved os. Den kan skabe misundelse og jalousi. Den kan også få os til at føle os som et offer: “Hvorfor er det mig, det hele skal ramle ned over? Hvorfor har de andre det så let?” Nu skal du høre en hemmelighed: Det har de ikke. Det ser bare sådan ud udefra.

Mioser11

Der er virkelig en stor sandhed i, at vi ikke kan udtale os eller dømme andre, når vi ikke er i deres sko. Græsset ser måske grønnere ud i naboens have. Men når man kommer tættere på, ser man, at han også har huller og visne pletter her og der.

Livet består for de fleste af os af rigtig mange gode ting og store velsignelser, men der er også en vis portion af noget andet. I mit liv har jeg en rimelig stor portion neoroser og mioser, som jeg kalder det. Meget af det kan arbejdes væk. Jeg kan helt sikkert gøre portionen mindre gennem terapi og træning. Og det har jeg også tænkt mig at gøre, for jeg kan godt lide at gøre noget ved problemer. Men det er også vigtigt at huske på, at der altid vil være en vis modstand her i livet. Der vil være triste regnvejrsdage, og dage hvor vi ser håbløst på alting.

mioser12

Min krop har altid været meget sensitiv. Jeg hader kulde, får knopper af parfume, uld og angora, isninger i tænderne af is, hovedpine af klar sol. Der er altid noget ved mit tøj, der klør, kradser eller kildrer. Og sådan er det bare. Jeg har brug for at slutte fred med min besværlige krop. Og sådan tror jeg, der er mange ting, vi må slutte fred med. Nu er jeg snart halvvejs i livet, hvis jeg kommer til at leve lige så længe som gennemsnittet. Så er det da på tide at favne sig selv og alle de ting, jeg har arbejdet på at få væk, men som stadig er her.

mioser13

Jeg er et uforbederligt rodehoved, bliver alt for påvirket af alt for meget, drikker en del kaffe mellem 9-15, kommer enten for tidligt eller for sent – sjældent lige til tiden. Jeg hader opvask og rengøring. Sådan er min virkelighed. Den er ikke noget glansbillede, men man kan ikke leve i et boligkatalog. Og selvom det indimellem lykkes at komme af med gamle dårlige vaner, slutter nye sig lige så hurtigt til.

mioser3

Når vi slutter fred med livet i al dets kaotiske magt og vælde, dukker der ofte en ny tilfredshed frem. For mine ømme skuldre og mit rodede hjem fortæller mig samtidig, at jeg er i live. Alle mine mange sanser er trods alt bedre end ingen sanser. Tænk hvis jeg ikke kunne smage den svampede chokoladekage eller høre de smukke forårsfløjt fra solsorte og lærker. Tænk hvis jeg ikke kunne mærke min families kærtegn eller nyde kunst og musik.

mioser9

Så skidt pyt med neoroser og mioser. De er en del af livet. Og livet det skal leves lige nu i al dets uperfekthed.

Glædelig forårsdag.

forårssol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *