Tid

Få værdi i din fritid

De fleste har ikke meget fritid i hverdagen med arbejde, familie, venner og andre forpligtigelser. Derfor er det også vigtigt, at du får noget ud af din sparsomme fritid. I denne artikel vil vi fortælle, hvorfor det er vigtigt at bruge sin fritid på noget værdifuldt.

Det kræver planlægning

Det kan være svært at finde tid til sig selv, især hvis man har børn. Nu er det som regel også sådan, at man gerne vil bruge tid sammen med sine børn, og sådan skal det også helst være. Men derfor er det ikke forkert at have brug for lidt alenetid ind imellem. Det kan faktisk bare gøre, at man lige får ladet batterierne lidt op, og er klar til at fokusere på børnene igen. Hvis du gerne vil dyrke en holdsport eller deltage på et kursus, er du selvfølgelig nødt til at være til stede, når det foregår. Det kan virke helt uoverskueligt at få passet ind, men du bør alligevel forsøge, at få det til at lykkedes. Det giver glæde og overskud, når man gør noget man elsker. Hvis ikke det kan lade sig gøre at komme afsted, er der mange ting, man kan lave derhjemme. Find en hobby du slapper af med og føler glæde ved. Det får hjernen til at koble fra og mindsker risikoen for at få stress.

Den onde cirkel

I dag har de fleste fart på i hverdagen, og flere end nogensinde ender med at blive udbrændte og få stress. Det kan være svært at koble fra og finde ro, når man endelig kommer hjem, for her venter flere pligter. Der skal vaskes tøj, gøres rent og laves mad. Måske er der også lige en mail, der skal tjekkes, eller noget der skal forberedes til næste dags møde. Når man konstant er på, er det nemt at ty til selvmedicinering i form af alkohol, da det har en afslappende virkning. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at tage sig en enkelt eller to genstande engang imellem, men det kan hurtigt blive en dårlig vane og tage om sig. Vær opmærksom på om du føler trang til alkohol dagligt, for så har du brug for at komme i alkoholbehandling. Afhængighed kan ramme alle og skelner ikke imellem køn, race, alder eller status. Det er en sygdom, som man ikke er herre over, og selv om der stadig er meget skam forbundet med det, bør man i stedet være stolt over, at man har erkendt sit problem og gør noget ved det. Det er ikke noget, man selv kan komme ud af; det er nødvendigt med alkoholbehandling!